Min dag i billeder
Turen er gået mod Rørvig, hvor jeg skal tilbringe de næste par uger. I løbet af sommeren får jeg besøg af et par veninder i sommerhuset, og derudover skal tiden ellers gå med masser af badning, tanning, læsning, afslapning og ikke mindst en masse blogging! <3
Jeg vågnede i morges med masser af overskud og besluttede mig derfor for at lave en portion havregryn- og kokospandekager. Med jordbær, hindbær, vandmelon og acaciehonning var det virkelig et morgenmåltid der ville noget!
I vores sommerhus i Rørvig har vi den familie-tradition at vi altid sætter et 5 meter langt og 1.5 meter dybt badebassin op på græsplænen hver sommer. Hvad der ikke har fundet sted af beach volley kampe og andre lege i det bassin! Derfor træk jeg ellers i arbejdstøjet da vi skulle ud og okse med store metalstænger og klorinvand 🙂
Græsset skulle også lige slåes, og da det blev lidt for kedeligt var der lige tid til at lave en snap eller to 🙂
At være i Rørvig betyder også sejl-tid for mit vedkommende og det er bestemt en af de ting jeg elsker allermest her i livet. Om sommeren spænder vi både vandski, bagel, banan og vandmadras efter båden og så ligger vi ellers og leger i vandet mellem Hundested og Rørvig!
Ingen kommentarer endnu