Espresso House

Som sagt var jeg her forleden på tur til Malmø, og eftersom jeg flere gange har besøgt Espresso House, når jeg har været i Sverige, så tænkte jeg at jeg ville fortæller jer om det. Sagen er nemlig, at det ikke bare er hvilken som helst kaffebar. Jeg sværger, at Espresso House laver verdens bedste kaffe! Verdens bedste. Og netop dét faktum, at der ikke findes Espresso House i Danmark, har fået mig til at skrive dette indlæg. Primært i håb om at flere danskere kommer til at kende til Espresso House, og at der dermed åbner en af deres kaffebarer i Danmark (Og ja, det er nok bare drømmescenariet i min lille kaffeelskende drømmende teenage-hjerne) eller måske bare det faktum, at jeg vil anbefale alle kaffe-elskende danskere til at købe deres kaffe på Espresso House næste gang de tager en tur over Øresundsbroen.

Espresso House på dansk grund eller ej, så tag lige et kig på disse fine billeder. Indretningen i samtlige Espresso Houses er den samme; råt læder, rustikt træ, dæmpet belysning og følelsen af max hygge, mens man sidder med sin varme (overdrevet lækre) kaffe i hånden.

image

IMG_4370

IMG_4409

IMG_4383

Kender I til Espresso House? Hvis I gør, er I så ligeså stor fan som jeg?

Akavede vink (og dagens outfit)

Er der noget jeg elsker, så er det at tage outfit-billeder, når jeg er i sommerhus. Der er nemlig så pokkers mange fordele ved at tage billederne ude i naturen; først og fremmest får man en flot baggrund på billederne, og dermed slipper man for at skulle tage højde for om lokationen er pæn nok – stort set alt natur er smukt, så man går næsten aldrig galt i byen ved at have photo shoot ude i naturen (byen/naturen… Hvor jeg dog leger med antonymerne, ahaha). Derudover er det også begrænset, hvor mange mennesker der er, når man er ude i skoven. Det kan nemlig være frygtelig akavet, når naboen kommer gående med sin hund og glor på en, som om man er helt og særdeles åndssvag, mens man står full dressed up og poserer som en gal. Jeg prøver altid at redde den med et halvakavet vink, et lille smil og et blik der på bedste vis siger please-ikke-tro-jeg-er-fuldstændig-selvoptaget-og-skør. Er dog ikke helt sikker på, at det er lykkedes.

DSC_1048

 

DSC_1040

DSC_1145

 

DSC_1052

 

My Upcoming College Adventure

Om 35 dage sidder jeg i et fly på vej til Manchester, England. Derefter vil jeg tilbringe et par timer i en bus fra Manchester til York. Og lige dér i York, vil jeg blive mødt af min værtsfamilie, som jeg skal bo ved i 2 måneder. Og udover at bo ved en fremmed familie, så skal jeg også starte på York College hvor der går intet mindre end 4000 elever. I 2 måneder skal jeg altså leve livet som en engelsk college studerende i et fremmed land, en fremmed by, hos en fremmed familie og på en fremmed skole. Ret så crazy og ærligt også en smule scary.

York-Minster-Cathedral-Large

2 timer nord for London ligger York, hvor der bor lige omkring 200.000 mennesker. Den engelske by er kendt for University of York, hvor York College indgår under, men udover at være en gammel engelsk by, så er stedet også kendt for de mange unge mennesker som studere i byen. York ligger også kun 30 min. fra Manchester, så jeg regner helt klart med at skulle på en shoppetur eller to til Manchester 😉 Derudover har jeg læst mig frem til, at shoppingen i selve York heller ikke skulle være så værst. Sagen er nemlig at der ligger et kæmpe designer outlet lige uden for byen, som tilbyder mærker som Nike, Adidas, Calvin Klein, Michael Kors, Ralph Lauren og Ted Baker. Skal virkelig til at spare sammen, hvis jeg skal holde ud to måneder i en god shopping-by…

Skærmbillede 2015-07-29 kl. 13.44.12

Her et billede fra York College, hvor man ser skolen jeg skal gå på i 2 måneder. Jeg glæder mig som et lille barn til at se det hele og ikke mindst møde en masse nye mennesker. Man kan sige at jeg havde en lille forsmag på det engelske liv, da jeg sidste sommer var 2 uger i Cambridge i sommerferien på sprogskole. Det var udentvivl to af de bedste uger i mit liv, og jeg elskede at være omgivet af andre unge studenrende 24/7. Selvom York nok ikke bliver helt det samme, fordi jeg er indkvarteret ved en familie, så glæder jeg mig til alle de nye oplevelser der er i vente.

york

Er det nogle af jer søde læsere der har været på udveksling før? Hvis ja, hvad var den største omvæltning?

Adventures in Malmø

Hej piger,

I går var jeg på smut-tur til Malmø, hvor den stod på mange hyggelige stunder og ikke mindst en masse shopping. Inden turen havde jeg googlet mig frem til shopping-centeret Emporia, som indeholder mange eftertragtede butikker, som f.eks. Victoria’s Secret, Hollister, Zara og Ralph Lauren. Derfor var det allerede bestemt på forhånd at Emporia stod øverst på listen over ting vi skulle nå i Malmø. Men eftersom at Emporia ligger lige uden for Malmøs centrum, så var vi hurtigt tilbage i byen, da vi efter Emporia ville tage en gåtur på gågaden og se selve Malmø by.

image

Som sagt så tog vi efter Emporia en tur ind til centrum af Malmø by, hvor vi igen nød godt af de mange fine svenske butikker, som f.eks. Åhléns som kan sammenlignes lidt med det danske Magasin. Udover at det altid er sjovere at shoppe i butikker, som vi ikke har i Danmark, så er det fantastiske ved Sverige også, at det er så billigt for os danskere at shoppe derovre!

image

Rystede mobilbilleder og det hele, skide godt Maria. Men jaja, jeg følte virkelig ikke for at have mit spejlrefleks med på slæb, eftersom jeg regnede med at få hænderne fulde af poser, hvilket jeg sørme også fik 🙂

image

Vi besøgte den fineste sæbebutik, som lå midt på hovedgaden i Malmø. Udover at butikken duftede intet mindre end himmelsk, så var den farverige butik virkelig et syn for sig selv. Sæberne som var formet og farvet på alle tænkelige måder, var placeret som var det slik eller grønsager man gik rundt og kiggede på. Virkelig en sjov butik at besøge!

image

Efter en lang dag på shopping fandt vi et lækkert mexikansk sted kaldet, La Raza. Mexikansk mad er noget af det bedste jeg ved (primært fordi det er så stærkt ahah) og til min tacos fik jeg denne lækre sag. En vandmelon mojito. Yum, altså. Sådan en skal jeg virkelig lære at lave, for den er tilføjet til listen over yndlingsdrinks.

image

Som flere af jer måske ved, så er jeg faktisk lidt fan af Sverige. Tidligere på sommeren var jeg nemlig i Helsingborg, hvor jeg mødtes med min søde veninde Ella, som bor derovre. Både Helsingborg og Malmø er to super fede byer, og jeg har aftalt at min næste destination i det svenske må være Stockholm. Dér har jeg endu ikke været, men jeg har hørt så meget godt om byen, så jeg er virkelig hyped på flere hyggelige og smukke stunder i vores kære naboland <3

Maria’s Monday #1

Som noget helt nyt her på bloggen, så starter jeg op for ‘Maria’s Monday’. Konceptet vil være, at jeg hver mandag poster et par items, som jeg kigger på at købe, ville elske at gå med eller blot synes er heeeelt vidunderlige. Der vil være affiliante links, således at I altid kan finde tingene, hvis nu I finder noget, som I simpelthen ikke kan leve uden 😉 Fordi det ved vi jo alle sker en gang i mellem…

Så ja, der er ikke så meget mere at sige andet end, at jeg håber, I kan lide de ting, jeg fremover finder til jer hver mandag! Desuden vil jeg elske at vide, hvad jeres yndlingsmærke, -butik er eller -forhandler er? Jeg kan i hvert fald sige, at jeg er stor fan af at shoppe på ASOS, da der aldrig er noget bøvl med fragt (jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget! Krydser selvfølgelig fingre for at det fortsætter på den måde) og fordi de simpelthen har nogle super lækre ting. Så lad mig endelig høre i kommentarfeltet, hvor I elsker at shoppe!

Og nu til det, som det egentlig skulle handle om: Maria’s Monday #1

Maria's Monday #1

 

Tiger of Sweden t shirt
1.585 DKK – nelly.com

Pieces black handbag
400 DKK – nelly.com

MISS RADIGAN grey
lineandjo.com