Kayla Itsines week 5

Heeej piger,

Hermed en opdatering fra Kayla-land. Denne gang har min søde søster skudt nogle billeder fra en af de mange trænings-sessions, og selvom det var lidt halvunderligt at have trænings- og photosession på samme tid, så blev billederne rimelig okay synes jeg 🙂 Som altid er Kayla Itsines træningsprogram sindssygt hårdt, og jeg er døden nær hver eneste gang. Men det er også sjovt at følge udviklingen. Den største udvikling er nok på mine arme og mave. Jeg kan virkelig mærke at mine arme er blevet stærkere, og man kan faktisk også ane musklerne 😉 – og HEY nu kan jeg også tage rigtige armbøjninger! Det går alt sammen fremad og jeg er stadig super glad for at være i gang – og jeg kan slet ikke fatte at jeg allerede har været i gang i 5 uger!

Nu er det påskeferie, og jeg har endelig lidt mere tid til træning. Jeg skal i sommerhus på onsdag, og jeg regner bestemt med at få løbet nogle ture ude ved vandet – det er lidt mere motiverende at løbe i flot natur, end det er at løbe langs de store veje i København…

Håber at I alle ellers nyder påsken <3

// Maria

DSC_0638 DSC_0682 DSC_0684 DSC_0693 DSC_0697 DSC_0721

– Træningsbluse fra Kari Traa.

DSC_0763 DSC_0782

Pics of the day 

Superkilen på Nørrebro, hvor søde Mathilde (som ellers altid går under navnet Tuls!) og jeg hyggede i går <3 





Skuffelse

Hej piger,

I lørdags gik det løs med Danmarksmesterskaberne i standarddans og det var virkelig den mærkeligste dag ever. Lasse og jeg har trænet røven ud af bukserne for at blive klar til DM og forberedt os det bedste vi kunne – både fysisk og mentalt. Da vi har vundet samtlige standardturneringer i denne sæson, så lå der derfor nogle forventninger i luften om at dette DM skulle være vores DM. Vi brændte begge to så inderligt for, at få den guldmedalje om halsen.

Dagen startede fint ud, og jeg havde et hav af sommerfugle i maven. I løbet af turneringen  kom folk hen til os og sagde “Nå I er da godt på vej til, at hive guldet hjem igen hva!” og lignende. Det var selvfølgelig super fedt at få den form for bekræftelse, men på den anden side så drev det bare vores forventninger helt op til skyerne. Ærligt, så synes jeg ikke selv at vi dansede vores allerbedste, men når tilskuere, trænere og andre dygtige danse-mennesker siger, at vi klarer det super godt, og at vi er klare vindere.. Ja så dropper man desværre lidt sin mavefornemmelse.

10959809_364687910376819_7570763395467421960_n

Vi fik en 5. plads. En skide møghamrende irriterende 5. plads.

Da vinderne og de efterfølgende placeringer bliver råbt op, kunne man (virkelig) høre overraskelsen i folks stemmer og hvisken rundt i salen. Jeg fik sågar øjenkontakt med en pige på cirka min alder, der stod med åben mund og helt opspilede øjne af bare overraskelse over, at vi ikke var blevet råbt op endnu. Ingen tvivl om, at vi ikke var de eneste, som havde troet, at vi ville vinde.

Hvad der gik galt, ved jeg virkelig ikke. Enten har vi danset markant dårligere end vi gjorde til Sjællandsmesterskaberne, hvor vi vandt guld, (se HER) eller også har dommerne simpelthen kigget efter andre værdier, end det vi kunne byde på. Én ting ved jeg dog: Jeg har aldrig nogensinde været  skuffet. Men det at blive skuffet kan også udvikle sig til noget positivt. Lasse og jeg har aldrig nogensinde haft så meget blod på tanden, som vi har nu, og jeg tvivler ikke på, at vi vil udvikle os rigtig meget den næste tid – fordi vi er utrolig beslutsomme omkring, at vi ikke skal opleve sådan et nederlag nogensinde igen.

Skærmbillede 2015-03-16 kl. 21.56.50 Skærmbillede 2015-03-16 kl. 21.57.03

When Words Fail

Hej piger,

Her forleden viste min veninde mig simpelthen den sjoveste tumblr jeg længe har set! Jeg har altid været flad af grin over diverse latterlige memes, gifs osv. men denne her tumblr formår altid at få mig til at grine – og hvem vil ikke gerne starte ugen med et godt grin!

Tjek den ud lige HER piger, den er helt ufattelig sjov!

Obviously

‘Bikini Body Guide’ week 2

Heeej og glædelig weekend til jer alle <3

Søndag er for mit vedkomne ‘rest day’ i mit ‘Kayla Itsines Bikini Body Guide’– forløb og føj hvor har jeg altså også brug for det! Jeg har netop færdiggjort uge 2 og jeg kan virkelig allerede mærke en forskel på min krop. Selvfølgelig er jeg ikke på nogen måde nær det, som er slutmålet, men jeg synes virkelig at jeg føler mig stærkere for hver træning. Jeg sværger at jeg ikke kune tage én ordentlig armbøjning inden jeg startede, og derfor har armene klart været dem jeg har været mest ømme i. Min første arm workout fandt sted sidste torsdag, og hold nu op hvor var det hårdt. Jeg begyndte faktisk næsten at græde, fordi det var så hårdt plus det faktum at jeg ikke kunne finde ud af at tage armbøjninger – og hvis der er noget jeg hader, så er det hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af! Men jeg gennemførte træningen og var øm fire dage efter, men det stoppede mig heldigvis ikke fra at fortsætte programmet. Det er skønt at tanker og indre diskutioner om hvorvidt man skal tage sig sammen og få trænet på den pågældende dag, eller om man skal vente til dagen efter, slet ikke finder sted i mit hoved længere. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt jeg skal træne eller ej, det er bare et must når man følger en guide – og at starte den guide, tror jeg faktisk er den bedste beslutning jeg længe har taget!

Programmet er fordelt sådan at jeg har 3 workouts a 28 min. på en uge, samt 3 dage i ugen hvor jeg er til dans i 2-3 timer. Jeg kan godt mærke på min krop, at jeg bevæger mig meget fordi jeg sover som en sten (en virkelig stor og tung en af slagsen!!) om natten – snildt 9-10 timer. Derudover har min ben det også lidt meget hårdt… Fordi jeg træner meget ben, da benene jo også er meget i brug når jeg danser (sjovt nok 😉 ) så når syren i mine benmuskler aldrig rigtig at komme ud af musklerne, hvilket resulterer i at mine ben meget hurtigt syrer når jeg træner. Det er selvfølgelig ikke det fedeste i verden når ens ben syrer, men hey det er snart sommer og jeg kan godt lide at mærke at man er træt efter træning!

Alt i alt så går min ‘Kayla Itsines Bikini Body Guide’-rejse super godt, og jeg er virkelig glad for at være i gang! Jeg har aldrig før følt lyst til at træne på denne måde før, og det er virkelig en helt fantastisk følelse. Plus at jeg ligefrem glæder mig til alle de workouts der ligger forude – det kan bestemt kun blive federe 🙂

I'm just so excited #DEAD

{ Man kan vist rolig sige at jeg er en blanding af disse to fine gifs 😉 }