januar, januar, januar

Jeg har haft den mest stressende weekend og så alligevel føler jeg ikke at jeg har løftet en finger. Kender I den følelse? Jeg har i øjeblikket så utrolig mange opgaver, der hænger over mit hoved som én tung sort sky. Men at sidde indedørs en hel dag på sin flade nummi, er simpelthen noget af det mest røvsyge jeg kender. Dog var Vic og jeg kreative i lørdags, hvor vi lavede den fineste kage. Den smagte heldigvis også godt 🙂 ellers har den som sagt bare stået på skriverier dagen lang. Føj, hvor jeg glæder mig til at få afleveret de her opgaver. 2.g vinter-tiden er ikke til at råbe hurra for!

hverdag2

A walk to remember

Jeg er fan af gåture. På med de gode gå-sko, en kaffe i hånden og en god ven eller veninde under armen og så ellers bare derudaf.

Det er ligesom om at man tænker ti tusind gange bedre når vinden slår om ørene og kinderne er røde. Selvom jeg er ultra by-menneske, så har jeg også en stor kærlighed for natur. Om sommeren er en tur ud på vandet i familie båden det bedste jeg ved, og om vinteren er der intet bedre end at gemme sig i bjergene. I ’16 bliver det dog lidt anderledes, for der er ikke planlagt en uge 7 i bjergene. Derimod skal jeg til Thailand og Singapore i to uger med min dejlige, så jeg klager bestemt ikke. Det bliver varmt, solrigt og ekstremt spændende! Men indtil kalenderen rammer uge 6, hvor jeg smutter mod de varmere grader, så står den atter på skole fra i morgen af, og jeg glæder mig faktisk en smule. Ferie er rart, men hold nu op hvor er skolen egentlig god for mig. Jeg bliver utrolig hurtig rastløs, så at have et par opgaver der lurer i baghovedet eller et stramt skema er ikke altid det værste i mit tilfælde.

image

image