A walk to remember

januar, januar, januar

Jeg har haft den mest stressende weekend og så alligevel føler jeg ikke at jeg har løftet en finger. Kender I den følelse? Jeg har i øjeblikket så utrolig mange opgaver, der hænger over mit hoved som én tung sort sky. Men at sidde indedørs en hel dag på sin flade nummi, er simpelthen noget af det mest røvsyge jeg kender. Dog var Vic og jeg kreative i lørdags, hvor vi lavede den fineste kage. Den smagte heldigvis også godt 🙂 ellers har den som sagt bare stået på skriverier dagen lang. Føj, hvor jeg glæder mig til at få afleveret de her opgaver. 2.g vinter-tiden er ikke til at råbe hurra for!

hverdag2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A walk to remember