Den lækreste sommersnack

20140619-223205-81125125.jpg

20140619-223206-81126108.jpg

Det sidste stykke tid har jeg spist oceaner af vandmelon… Vandmelon er simpelthen en af de bedste ting ved sommer. Jeg har spist vandmelon med chokolade, vandmelon med ahornsirup, vandmelon med morgenmad, men det allerbedste… er vandmelon med lakrids. Nøøøøjjj hvor er det godt! Det er helt klart sommerens yndlingssnack. Så er det også super nemt og hurtigt at lave. Jeg har brugt Johans Bülows lakridspulver eller lakridssirup og det smager simpelthen mega monster godt. Det kan helt klart anbefales som en lækker og anderledes sommersnack 🙂

 

 

En lille torsdags status

20140619-181445-65685255.jpg

Et lille motiverende billede her på en dejlig torsdag <3

I mandags blev jeg færdig med mine mundtlige eksamener (hvor jeg fik høstet 12-taller hele vejen igennem – jubiiii) og har nu endelig sommerferie!

I går var jeg på Charlottenlund Fort eller nærmere badeanstalten lige ved siden af. Vi badede, solede og fejrede, at vi endelig var færdig med eksaminerne og 9. Klasse. Det smarte ved Badeanstalten er, at der er flotte omklædningsrum og toiletter. Det gør altså omklædningen en del lettere, og man slipper for akavede øjeblikke på stranden, hvor man prøver at klæde om samtidig med at man dækker sig med et håndklæde. Jeg kikser i det hver evig eneste gang. Desuden er vandet super skønt. I knæ-højde er det dejlig varmt, men kommer man længere ud, så kan man godt mærke at det stadig er tidligt på sommeren.

Håber at I nyder sommeren og det dejlige vejr. Jeg har lige været til træning og hold nu op, hvor var det varmt… Men jeg klager ikke, indtil videre har vi haft den skønneste sommer, og jeg satser stærkt på at det forsætter! 🙂

Velkommen til familien

20140615-182522-66322045.jpg

20140615-182522-66322753.jpg

20140615-182519-66319962.jpg

I fredags landede min nye læderjakke fra River Island i postkassen! Den var længe ventet, men hold op hvor er jeg glad for den. Det er vist ingen hemmelighed, at jeg ikke ligefrem manglede en læderjakke, der hænger trods alt allerede fire i skabet. Men de er jo ikke lyserøde, vel! Det var virkelig mit indre pigehjerte, det bare måtte købe den. Jeg sværger at mine fingre næsten trykkede ‘Bestil’ af sig selv. Men heldigvis er lyserød altid et hit.

Vandmelon og granatæbler til morgenmad

20140615-180449-65089554.jpg

20140615-180448-65088163.jpg

 

Læseferie er skønt. Meeeeeega skønt. Det jeg nyder allermest ved at gå hjemme, er at man har god tid om morgen. I går morges lavede jeg en vildt lækker morgenmad bestående af vandmelon og granatæbler! Jeg startede ud med at hælde hjemmelavet mysli op (som man desværre ikke kan se på billedet, da det ligger i bunden) sammen med havregryn. Derefter pillede jeg et halvt granatæble og skar vandmelon ud. Jeg spiste det med yoghurt, hvilket var super lækkert. Hvis man har en lille sød tand ligesom mig, så kan man slutte af med at hælde en sjat ahornsirup på toppen 😛 det smagte helt forrygende!

Så det er bare med at gå i krig med granatæblerne, for hold nu op hvor tager det langt tid at pille sådan én… Men det er virkelig det hele værd, når man sidder med den lækre morgenmad foran sig! 🙂

Elektronik og jeg er ikke en god cocktail

Suuuuuuuk. De sidste to timer har min computer været brudt ned, og jeg har kæmpet en kamp for at få den tilbage – eller mest af alt, for at få mine fysiknoter tilbage!! Jeg har nemlig tilbragt de sidste to dage foran computeren og terpet det ene fysikemne efter det andet. Jeg har terpet så meget, at i går aftes da jeg lagde mig til at sove, var der ikke andet end reaktionsskemaer og isotopkort på nethinden!

Da jeg for et par timer siden skulle til at se en film på Netflix med min søde lillesøster, sagde min computer stop. Skærmen blev helt sort, og jeg må indrømme at mit hjerte virkelig begyndte at hamre. Det er simpelthen SÅ uhyggeligt, hvordan en computer kan fylde så meget i ens liv… Alle de noter, stile og ikke mindst billeder der kan forsvinde på et mikrosekund. Virkelig uhyggeligt. Men én ting har jeg da lært i dag (udover en masse tal og smarte fysikord) at det kan virkelig betale sig at lave back-up.

Så nu vil jeg gå i seng, og sove dejligt med tanken om at jeg alligevel ikke behøves stå op kl. 7.00 i morgen for at genskabe alle mine fysiknoter til på mandag, hvor jeg har min eksamen 🙂

Sov rigtig godt alle sammen <3