Let it snow

Bang bang

DSC_0067

Sidste weekend trak jeg stikket. Som i fuldstændig trak stikket. Jeg besluttede mig for at droppe fredagens café på skolen og i stedet tage med min familie til Rørvig, hvilket jeg ikke har været siden sommerferien. Efter at jeg er kommet hjem fra England er der sket en masse både socialt, hvor vi har haft en masse fester og caféer hver weekend, men også skolemæssigt, hvor 2.g rammer mildest talt rammer hårdere end hårdt. Ugedagene flyver derfor afsted, og jeg føler virkelig at tiden går lynhurtigt. Så i fredags tog jeg beslutningen om at koble helt fra, og tage en tur på landet og bare slappe af. Dét fik jeg så sandelig også gjort! Ikke mindst sov jeg cirka 11 timer begge nætter (jeg har absolut ingen idé om, hvordan man kan sove så meget, men det har tydeligvis været tiltrængt haha!), men dagene gik også rent og skær med at gå ture på stranden og spise nybagte boller. Det var lige præcis sådan en weekend jeg havde brug for, så jeg kunne starte en ny, positiv og energifyldt uge!

DSC_0048

Min far er et ægte legebarn, og da min onkel døde for to somre siden, arvede min far hans gamle luftbøsse, som har fået fast plads oppe i vores sommerhus. Derudover har vi et luftgevær samt et sæt bue og pil. En gang i mellem når der virkelig skal leges, finder min far disse ting frem og så bruger vi gerne et par timer på diverse konkurrencer om hvem der scorer flest point på vores skydeskiver. Det lyder umiddelbart voldsomt at hive ‘våben’ frem for legens skyld, og jeg er egentlig også selv uenig i at børn vokser op med våben, som for eksempel er tilfældet mange steder i USA. Jeg synes bestemt, at det er helt hen i vejret at unge mennesker på 18 år lovligt kan bære rundt på våben i offentligheden, men først må drikke alkohol når de er 21… Det er helt forskruet!

Så når vi hiver vores bue og pil, luftbøsse og -gevær frem i sommerhuset er det altid min far der står for påfyldning af hagl osv., samtidig med at min søster og jeg meget klart har fået fortalt reglerne omkring sådan nogle våben. For selvom det bare er små hagl vi skyder med, så kan de gøre voldsom skade hvis man bliver ramt. Men sjovt og hyggeligt er det skam at have familiekonkurrencer ude i naturen med skydeskiver og varm te <3

DSC_0013

DSC_0083

DSC_0100

DSC_0015

DSC_0025

Og prøv lige at se denne her natur! Når jeg ser de her billeder, kan jeg da godt forstå at jeg slapper så meget, når jeg er i sommerhus. Det er da helt utrolig flotte omgivelser! Jeg bliver helt forelsket hver evig eneste gang jeg er deroppe.

8

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let it snow