Sunday funday? Naah.

Ihh, søndag. Lige så trist som det lyder, lige så sandt er det: i dag har jeg lavet i-n-g-e-n-t-i-n-g. Jeg har været så træt og udmattet, at jeg knap nok har kunnet overskue at skulle følge med i en film eller blot tjekke sociale medier. Og når man ikke orker sociale medier, så ved vi alle hvor slemt det står til;) hihi. Hele dagen har jeg drukket kamille-te i håb om at få det bedre. Jeg vågnede nemlig op i morges med en hals så tør som sandpapir, og det er ikke en overdrivelse! (læs: måske kun en smule…) Selvom der er mange der går og døjer med hosteri og snotteri, så er jeg desværre selv uden om denne gang… Jeg valgte nemlig at tage til 18 års fødselsdag i går aftes iført en meget tynd kjole og bare ben. Jeg indrømmer gerne, at det var et rigtig dumt move, også selvom jeg selv synes at outfittet blev rimelig acceptabelt, haha. Bare ben i december er et no-go, og det må da så være weekendens store lektie.

Så yeeees, ikke meget sunday funday for mit vedkommende. Den har stået på filmen ‘The Perks of Being a Wallflower’ som iøvrigt er en helt fantasitsk film. Jeg er fan. Og jeg er endnu større fan af bogen, som er en vaskeægte klassiker, og jeg kan kun anbefale at få læst hvis man netop står og mangler en bog at kaste sig over.

Nu vil jeg smutte i seng, så jeg forhåbentlig kan vågne op med en hals, som er fit for fight til en ny spændende uge!

Vi snakkes <3

DSC_1609

Om at være voksen

Glædelig fredag til jer alle!

Jeg må beklage den periodevise tavshed her på bloggen, for selvom jeg er utrolig blog-hyped og inspireret, så er tiden til bloggen desværre lidt trang i øjeblikket. Jeg synes ærligt ikke at jeg laver andet end at læse skolearbejde og gå i fitness. Det er nemlig sådan, at jeg rejser til Thailand og Singapore til februar, så min ’summer body’ skal være klar liiiidt før tid i år 😉 selvom der er et stykke tid til, så prøver jeg ihærdigt ikke at spise alt for meget sødt her i julen, således at januar ikke bliver en trist måned med stram diæt og løbeture hver eneste dag. Og holy moly, hvor skal der en stor portion viljestyrke til ikke at kaste sig over brunkager og pebernødder, så snart de er inden for rækkevidde. Søde sager er all over, og det ligger man ekstra meget mærke til når man prøver at holde sig fra dem, haha.

I aften står den på fejring af min søde veninde Emily, som fylder 18 år i dag. Det føles helt vildt at folk i min omgangskreds så småt begynder at fylde 18 år. Kørekort, stemmeret og alle de andre ansvar der fører med dét at blive 18, er bare så utrolig voksent og skræmmende. Jeg har bestemt ikke lyst at blive betraget som en voksen, fordi jeg føler mig langt fra voksen og jeg synes det er utrolig skræmmende at det er mig der fylder 18 om fire måneder. I mit hoved er dét at være voksen forbundet med en masse kedelige pligter, og det er jeg bare slet ikke parat til. Derudover vil jeg ikke miste alle de ting der fører barndommen. Leg, barnlige øjeblikke, livlige fantasier og hvordan alt bare er så enkelt, når man er barn. Min far har det på samme måde, og selvom han snart fylder 53 år, så er han stadig det største barn jeg kender og til tider er han mere barnlig end min kusine på 6 år. Jeg tror ikke på at barndommen bare stopper fordi man fylder 18 år. Det kan den da bare ikke, vel? Jeg tror fuldt og fast på, at hvis man tager sit indre barn med ind i voksenlivet, så bliver livet så meget sjovere og langt mere eventyrligt.

Nu smutter jeg, så jeg kan flyve ud af døren og komme hen og fejre min søde veninde, som nu er helt og særdeles voksen. Eller noget… Selvom hun er så helt utrolig moden, ansvarsbevidst og pligtopfyldende så er hun også den skøreste, barnligste og underligste person jeg kender. Og thank God for at det ikke ændrer sig ligegyldigt om man er 17, 18 eller 53 år.

SNE REDI

Room redi

Billeder fra da den første sne faldt <3 

Matedates & december

På trods af at vi har fået karakterer i skolen i dag, hvilket altid er liiiidt nervepirrende, så har i dag har været en utrolig dejlig dag. Ikke nok med at det er 1. december og jeg er i det vildeste julehumør (hvilket jeg har været i godt og vel 2 uger nu… Jeg har det bedst med altid at være lidt på forkant med tingene. Også når det kommer til jul 🙂 ), så mødte jeg også først ind på skolen kl. 10. Efter et spansk modul der gik muy fantástico kunne Johan og jeg lige nå et lynvisit på Emmerys til en hurtig mate date hvor vi vendte verdenssituationen, inden jeg hastede tilbage på skolen til et historiemodul. Jeg er ikke just fan af historie, da jeg er en klods til at huske årstal og kongerækkefølger, men da vi i øjeblikket har om den engelske kongehistorie, skulle vi i dag se Robin Hood. Og dét kunne jeg da i hvert fald liiiige følge med til!

Og for at det ikke skal være løgn så har jeg fået risengrød til aftensmad, mens jeg har set julekalender med min søde familie. Denne her dag har været en stor thumbs up.

Skærmbillede 2015-12-01 kl. 20.52.30 Skærmbillede 2015-12-01 kl. 20.52.52 Skærmbillede 2015-12-01 kl. 20.53.15

Fandt det her ultra cute billede af en slædehund jeg mødte i Frankrig sidste år. Jeg havde egentlig glemt alt om søde Charlie (han ligenede en ægte fransk Charlie, så det kaldte jeg ham) men da jeg så dette billede blev jeg helt forelsket på ny. Ville bestemt ikke have noget imod at have ham traskende rundt i huset her i den hyggelige vinterperiode! 

En lorte dag

Jeg vågnede i morges af regnen som trommede (…nærmere bankede og tæskede) mine tagvinduer på livet løs. Da jeg efter 5 minutters scrollen gennem Instagram endelig tog mig sammen til at rulle mine gardiner op, indså jeg at det overhovedet ikke gjorde nogen som helst forskel. Det var bælgmørkt udenfor. Og som jeg sad der og kiggede ud i det sorte ingenting samt lyttede til den voldsomme regn, der fik jeg fornemmelsen af, at denne dag ville blive lort. En vaskeægte lorte-dag. En dag hvor håret ikke vil samarbejde, make-uppen sidder som klatmaling, og arrigskab over tøjkrise får en helt ny betydning. Og ja, det endte med at være en lorte-morgen. Og skam også en lorte formiddag. Det eneste jeg kunne koncentrere mig om i skolen, var at det stadig regnede og var mødt ude i skolegården da første modul var færdigt, samt det faktum at når jeg endelig blev færdig med denne skoledag, så skulle jeg hjem og kæmpe med en matematik-aflevering, som jeg på ingen måde vidste, hvordan jeg skulle gribe an.

Som drengene i min klasse siger ”det er en orker” (som betyder, at man på ingen måde har overskud og energi til at gøre det, men man alligevel gør det, på trods af at man ikke magter… Tror jeg. I hvert fald noget i den retning). Ingen tvivl om at jeg havde en ægte orker-dag.

Men da klokken var 13.45 og jeg vandrede ud gennem skoleporten opdagede jeg (til stor glæde) at solen skinnede og himlen var blå. Så jeg smed mine høretelefoner i ørene og begyndte at gå hjemad. Og et eller andet på den tur vendte mit humør 180 grader. Om det var sangen ’El Perdón’ med Enrique Iglesias som spillede i mine ører, solskinsvejret, den blå himmel eller det faktum at jeg havde fri for skole, ved jeg ikke. Men jeg blev simpelthen så munter og glad, at jeg nærmest sang med på de spanske lyriks hele vejen hjem (det skal lige siges at jeg er totalt nørd til spanske lyriks, da jeg hører spansk musik non-stop. Ja jeg ved det godt, det er en lidt underligt). Samtidig så blev jeg også en smule sur på mig selv. Sur over at jeg lod regnvejr og skolearbejde få mig ned med nakken, for det er da for latterligt. Det hører med til hverdagen, og det må man bare accepterer. Også selvom matematik i 2.g til tider kan få dig til at føle helt og særdeles håbløs.

Vi har alle sammen lorte-dage. Og det er også helt okay. Men i morgen får hverken vejret, skolen, lektier eller noget som helst andet lov til at slå mig ud. Det bliver en rigtig god dag. Det ved jeg, fordi det har jeg lige besluttet mig for.

DSC_0797

DSC_0745

DSC_0018

DSC_0784

Fortsættelse

Maria collage 1

Det er mandag og mit forhold til mandage er blevet utrolig meget bedre med årene. Da jeg var yngre syntes jeg, at mandag var en sand dræber fordi der var så langt til weekenden. Men jeg må indrømme at det har ændret sig. Nu er mandagen et tegn på en ny start, hvilket vi alle sammen kan have brug for en gang i mellem. Efter en weekend fyldt med tragiske hændelser i Paris, så er jeg faktisk lettet over at det er mandag. Ikke at mandagen på nogen måde skal få os til at glemme weekendens tragedier, for det skal det på ingen måde. Men jeg synes at mandagen skal bare være et tegn på at verden fortsætter, og at fortabte, lavsindede terrorister ikke kan få resten af verden ned med nakken – fordi så har de allerede vundet.

Verden fortsætter, vi fortsætter og det er det største tegn på at terrorister ikke har vundet og aldrig kommer til det.

Glædelig mandag <3