Bag crushin'

Om at zoome helt ud

I meget lang tid har jeg ville lave et blogindlæg, men hver gang jeg har besluttet mig for at sætte mig ned og skrive, så har jeg virkelig ikke kunne tage mig sammen. Sagen er, at der bare er sket helt ufattelig meget i mit liv på det sidste. Jeg har fået job som oversætter hos et IT bureau, og jeg er så glad for det. Efter jeg var i England ligger det engelske sprog lidt tættere på mit hjerte, og jeg må indrømme, at jeg synes det er utrolig hyggeligt at sidde og oversætte, mens jeg hører julemusik og drikker te. Derudover så er jeg også midt i en mindre 2.g-krise. Inden ferien var jeg simpelthen så udkørt og træt af skolearbejde, og jeg kunne på ingen måde tage mig sammen til at få mine ting lavet. Ferien var tiltrængt og jeg har indtil videre ikke løftet én finger med hensyn til skolearbejde i denne ferie, haha. Det rammer selvfølgelig nu, og jeg ved at jeg kommer til at knokle resten af ferien, men en uge med intet skolearbejde var virkelig tiltrængt!

Når det så er sagt, så vil jeg også lige pointere at jeg stadig elsker min skole og glæder mig til at komme tilbage efter ferien. Jeg har verdens bedste klasse, som gør selv den værste eksamen eller største opgave langt mere overskuelig.

Første juledag var jeg en tur i dyrehaven med min familie, og jeg snakkede med min mor om prioriteter. Jeg er nemlig ikke altid lige god til at prioritere hvad der er vigtigt for mig, men undervejs på den lange gåtur i den flotte natur blev jeg bevidst om at skole, venner og job altid vil komme i første række hos mig, fordi det er min fremtid. Bloggen er til fordi jeg kan lide at skrive og have mit eget forum, men det er ikke min fremtid. Jeg vil selvfølgelig fortsætte med at blogge netop fordi det betyder noget for mig, men om det bliver helt så aktivt som tidligere, det tvivler jeg på.

At zoome helt ud af alting de sidste fjorten dage har virkelig været tiltrængt, men hvor har jeg også savnet at skrive og være her sammen med jer.

Håber at I alle havde en rigtig dejlig jul <3

image

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bag crushin'