My skin routine
Hej piger,
Mange af jer ved, at jeg går rigtig meget op i min hud, da det er noget, jeg før har haft store problemer med. Derfor er der flere af jer, der har spurgt ind til min hud-rutine, og i dag tænkte jeg, at jeg ville vise den til jer! Først og fremmest er det vigtigt at være bevidst omkring sin hudtype; tør hud, olieret hud eller blandet hud. Jeg har personligt en ret olieret hud og bruger derfor produkter der ikke fugter specielt meget, således at jeg ikke kommer til at skinne som et nypudset spejl, haha.
På nedenstående billede ses mine hudprodukter. Jeg bruger dem i rækkefølgen fra venstre til højre!
Jeg starter altid med at fugte mit ansigt med vand, hvorefter jeg bruger en water gel make-up remover fra La Roche-Posay, for at fjerne min make-up. Water geléen gnider jeg rundt i fugtig hud, hvorefter jeg fjerner det med en vatrondel.
Derefter bruger jeg La Roche-Posay Effaclar Purifyring Forming Gel, som er en sæbe specielt god til olieret og sensitiv hud. Denne sæbe fjerner overskydende olie fra huden, samtidig med at den renser huden helt i bunden. Jeg bruger altid denne sæbe sammen med min Clarisonic, som er en lille hudmaskine, der med sine roterende børste renser huden og fjerner døde hudceller. Den er så effektiv, og jeg kan tydeligt mærke forskel på min hud, hvis jeg nu har glemt at bruge den, haha. Så den kan jeg klart anbefale til alle jer derude!!
Efter at have brugt min Clarisonic med Effaclar-rensesæben, så slutter jeg af med at bruge en helt normal skin tonic også fra La Roche-Posay kaldet Smoothing Toner. Jeg elsker følelsen af at rense huden med en skin tonic til sidst, fordi tonic’en giver en ren, blød og frisk fornemmelse på huden!
Der findes et hav af forskellige hud-rutiner, og jeg har selv været igennem utrolig mange for at finde noget der passet til mig. Jeg er blevet utrolig glad for La Roche-Posay, fordi de renser huden og fjerner den overskydende olie uden at efterlade mig helt udtørret, haha. Hvilke hudprodukter bruger du?
Ingen kommentarer endnu