I see humans, but no humanity.

Denne her weekend har været utrolig mørk. Det føles som om at fredagens hændelser i Paris har lagt et tungt tykt tæppe over hele verden. Jeg synes det er smukt at se verden stå sammen på denne måde, men det er trist at sådan en hændelse skal til, før at verden står sammen på denne måde. Det er forfærdeligt og grueligt at vi lever i en verden, hvor mennesker behandler andre mennesker på denne måde. Brutalt og umenneskeligt. Menneskeheden er virkelig gået tabt et sted på vejen.

Min kærlighed og mine tanker går ud til alle i Paris. 129 mennesker er dræbt og jeg tør slet ikke tænke på hvor mange mødre, fædre, søskende, bedsteforældre, bedste venner og kærester, det udgør.