Morning pilates

Papirøen og Copenhagen Street Food

Hej derude og glædelig fredag! I går legede jeg ægte turist i min egen by, nemlig København. Anledningen var at jeg havde fået besøg af min søde svenske veninde, Ella, som var kommet til København så vi kunne tilbringe dagen sammen. Allerede inden vi mødtes havde vi aftalt at vi ville tage en færgebus fra Nyhavn ud til Papirøen, hvor vi skulle spise lækker mad og hygge os.

IMG_5051

Jeg tænker at mange af jer har set lokationen ‘Copenhagen Street Food’ tagget på Instagram, og dét er nemlig på Papirøen. Konceptet er bygget op således, at der er små boder fra hele verden, hvor man kan få nationalretter fra de forskellige lande. Brasiliensk, kinesisk, italiensk og koreansk, de har  meget forskelligt lækkert mad!

IMG_5012

Som sagt skal man med en færgebus for at komme ud til øen. At sejle i hjertet af København er simpelthen noget af det hyggeligste man kan gøre, så turen ud til øen, var virkelig også en del af ‘turist-turen’, som Ella og jeg havde begivet os ud på.

IMG_5050

Efter at have gået 3-4 omgange i hallen, som duftede helt vidunderligt af alle de forskellige nationalitet-retter, besluttede vi os endelig for at prøve noget koreansk mad. Vi fik en kød-ret med ris, salat og chilisauce. Det smagte helt ufattelig godt!

IMG_4970

Mmmhh. Helt klart ikke sidste gang jeg skal have koreansk ahah.

IMG_4996

Efter vores frokost, besluttede vi os for at købe en ‘summer booze’ juice før vi tog tilbage til fastlandet. Hvis man ikke har været på Papirøen, så kan det virkelig ikke beskrives hvilken sommer-følelse der fylder øen. Duften af lækker mad, høj sol på himlen, lyden af bølger fra kanalerne og glade mennesker der griner og soler sig i det smukke vejr. Det er virkelig sommer i København.

IMG_5039

Har I nogensinde været på Papirøen? 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morning pilates