Best summer memories

Michael, baby

Jeg har været lidt af en Michael Kors fan siden jeg forrige år var i New York og købte min første Michael Kors taske i Macy’s (se den HER). Det var stort. Som i rigtig rigtig stort. Det er nemlig ikke hver dag, jeg befinder mig i Macy’s midt på fantastiske Manhattan, og dermed køber en riiiimelig dyr taske (i hvert fald ifølge mig selv, haha). Dét var virkelig en pigedrøm der gik i opfyldelse. Siden min Michael no. 1, er der kommet flere til i familien og jeg kan ikke sige andet end, at jeg stadig er helt forelsket i Michael.

Da jeg for lidt tid siden var i Malmø, var jeg inde i en utrolig lækker butik, som havde alt lige fra Ralph Lauren og Givenchy til Valentino og Marc Jacobs – og, lykkelig som jeg blev, havde de også Michael Kors. I butikken arbejdede en super sød dansk pige, som jeg sludrede lidt med. I kender det sikkert; når man er i udlandet (også selvom man blot er i vores kære naboland) så er man automatisk venner med alle danskere 😉 Hun fortalte, at i Sverige var Michael Kors et kæmpe hit og meget mere trendy end det er i Danmark. Hun sammenlignede det med Marc Jacobs, som virkelig har haft sin succes i Danmark, hvor næsten samtlige unge piger ejer en taske, pung eller iPhone cover fra Marc by Marc Jacobs, hvorimod der ikke er mange i Danmark der går med Michael Kors. Det er altså helt omvendt i Sverige, hvilket jeg synes er lidt pudsigt, når nu vi er nabolande. Det får mig til at tænke på, at det er vildt så anderledes moden er fra land til land – og heldigvis da for det! Det ville da være kedeligt hvis alle piger gik det med samme tøj verden over <3

DSC_1241 (1)

DSC_1363

DSC_1308

DSC_1380

Taske: Michael Kors / Shorts: ONLY / Bluse: ONLY / Armbånd: Pilgrim

8

  • Amalie

    elsker tasken!! købte du den i malmø?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caro K.

    Må jeg spørge hvor din halskæde er fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria B. Andreassen

      Min halskæde er en dåbsgave, så jeg ved faktisk ikke hvor den er fra 🙁
      Men jeg er sikker på, at man kan få noget lignende ved rigtig mange guldsmede 🙂

      // Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Bruger du kamerastativ til at tage billeder eller hvad gør du?
    Din blog er så flot 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria B. Andreassen

      Nej jeg bruger ikke kamerastativ, da jeg heldigvis har en utrolig sød (og meget dygtig!!) lillesøster, som tager alle mine billeder 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine K

    Åh Gud, hvor er den smuk, Marisse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine K

    Åh Gud, hvor er den smuk, Marisse… Ligesom dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Best summer memories