De perfekte 12-talspiger

I går aftes scrollede jeg gennem min Facebook feed, da jeg faldt over en dokumentar fra DR omkring ‘de perfekte piger’. Hm, tænkte jeg, hvad mener de dog med det. Jeg startede med at se dokumentaren, fordi min nysgerrighed simpelthen var for stor. Hvad mener de med en perfekt pige? Altså hvad er en perfekt pige overhovedet? Dokumentaren startede og handlede om de vaskeægte 12-talspiger som flere og flere piger i gymnasiet er blevet. I dokumentaren følger man et par piger, der ikke er tilfreds med en karakter under 10 eller 12 i gymnasiet. De fortæller ihærdigt om, hvor vigtigt det er for dem at gøre deres bedste, da de ellers vil de sidde med dårlig samvittighed bagefter, fordi de ved, at de ikke leverede deres bedste.

Først så tænkte jeg ikke så meget over dokumentaren, jeg blev simpelthen bare grebet af pigerne, som var helt normale danske gymnasiepiger. En af pigerne begyndte at fortælle, hvordan hun gik til ridning mange gange i ugen, gik til kor, arbejdede i en bestyrelse, skulle være sammen med alle sine venner flere gange i ugen alt sammen oveni, at hun ville være allerbedst i skolen. Ikke nok med at hun ville være bedst i skolen, så ville hun gerne klare sig så godt som overhovedet muligt på alle fronter. Og lige pludselig ramte tanken   mig bare: ‘shit, det er jo ligesom at høre mig’. Selvom jeg aldrig har tænkt over det før, så vil jeg jo også gerne være bedst på alle fronter. Skole, elitedans, blog, venner og hos familien. Og mest af alt så ramte det mig, da hun fortalte at hun generelt altid havde 100 bolde i luften, og kørte derud af med 180 i timen for at nå det hele, lige indtil filmen knækkede og hun intet kunne overskue. Fordi er der noget som jeg er slem til, så er det at køre derud af til jeg simpelthen er så afkræftet, at jeg tager tre dage i streg i min seng med Netflix og chokolade.

En psykolog dukkede op på skærmen og begyndte at fortælle, hvor udbredt et problem perfektionismen er blandt landets gymnasiepiger. I dokumentaren bliver det fortalt, at i 2014 fik 35% af alle danske gymnasiepiger psykologhjælp. Det er over en tredjedel af landets piger!!! Hvad sker der, altså. Jeg synes virkelig, at det er skrækkeligt, at så mange piger føler, at de har brug for professionel hjælp i så tidlig en alder. Og endnu mere skræmmende er, at det er så normalt konstant at stræbe efter det perfekte. Mange piger (inklusiv mig selv) er jo perfektionistiske til yderste, men helt ærligt, kan man være andet, når nogle karakterkrav til de videregående uddannelser er helt oppe på 12,1! Ærligt, så synes jeg da personligt, at det er svært ikke at gå efter det ultimative højeste snit, når karakterkravene er så tårnhøje. Så én ting er de høje karakterkrav, men derudover så stræber mange piger som sagt for at være perfekt på alle områder; den perfekte krop, det perfekte job, den perfekte kæreste og den perfekte vennekreds. Ja egentlig bare et helt perfekt liv. Og altså… Hvem har sådan et perfekt liv? Og hvorfor bilder vi os selv ind, at nogle mennesker overhovedet lever dette perfekte fejlfrie liv? Trods min store kærlighed til Instagram, så tror jeg ærligt at mange af vores forestillinger om det perfekte liv starter på især Instagram og selvfølgelig også de andre sociale medier. Instagram er da klart et virkelig genialt medie, og jeg bruger selv (alt alt alt for) meget tid på at scrolle igennem flotte Instagram-profiler der tilhører piger med 2 meter lange ben, et liv som model og globetrotter. Og i bund og grund så tror jeg, at det er de øjeblikke, samt samfundets højere og højere krav til gymnasieeleverne, som er skyld i at mange piger sætter alt for høje krav til sig selv.

Selvfølgelig er det også op til en selv, at skrue forventningerne ned. En gang i mellem har vi alle nok brug for at tage en dyb indånding og fortælle os selv, at det er okay at spise en plade chokolade imens man kværner en TV-serie på Netflix. Pige eller dreng, gymnasieelev eller ej, så er nøglen til ikke at ende i et totalt sammenbrud over ikke at være perfekt, nok at man trækker vejret og er tilfreds med det man har. Fordi jeg tror ikke på at nogen som helst i hele verden har et perfekt liv. Måske ser det sådan ud, men ærligt så tror jeg altid at der er mere under overfladen. Så piger… Lad dette (efterhånden ret så lange) blogindlæg være jeres lille tirsdags-påmindelse om, at hvad end denne uge bringer, så er det okay ikke at præstere til et 12-tal hver eneste gang. Og ikke mindst, så er det helt normalt ikke at være perfekt, og endnu mere normalt at føle at verden til tider falder sammen om ørene på en.

Rigtig god uge til jer alle <3

Se dokumentaren om De Perfekte Piger lige HER.

Skærmbillede 2015-06-16 kl. 20.22.44

8

  • Natalie

    Virkelig et godt blogpost. Har tænkt de samme tanker i lang tid, så det var super rart at vide at man ikke var den eneste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria B. Andreassen

      Jeg er glad for at du kunne lide det!
      Tror nemlig at rigtig mange piger går rundt med disse tanker, så tænkte at nu måtte det være nu at jeg fik sat ord på det hele, og delt det med alle jer søde læsere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde P

    vil også gerne selv være perfektionistisk på alle områder, og det er bare umuligt. Det er vigtigt at piger husker på at vi kun er mennesker og også begår fejl.
    Tak for god læsning!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria B. Andreassen

      Præcis, det er nemlig helt umuligt! Og jeg tror det er vigtigt at åbne op for emnet, således at vi piger ikke går rundt med det alene hver især.
      Selv tak, jeg er glad for at du kunne lide det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    vildt fedt blogindlæg :))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria B. Andreassen

      Tusind tak søde Trine <3 Jeg er glad for at du kunne lide det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilia

    flere af de her blogindlæg tak!!! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Note to yourself