Om at være voksen

Glædelig fredag til jer alle!

Jeg må beklage den periodevise tavshed her på bloggen, for selvom jeg er utrolig blog-hyped og inspireret, så er tiden til bloggen desværre lidt trang i øjeblikket. Jeg synes ærligt ikke at jeg laver andet end at læse skolearbejde og gå i fitness. Det er nemlig sådan, at jeg rejser til Thailand og Singapore til februar, så min ‘summer body’ skal være klar liiiidt før tid i år 😉 selvom der er et stykke tid til, så prøver jeg ihærdigt ikke at spise alt for meget sødt her i julen, således at januar ikke bliver en trist måned med stram diæt og løbeture hver eneste dag. Og holy moly, hvor skal der en stor portion viljestyrke til ikke at kaste sig over brunkager og pebernødder, så snart de er inden for rækkevidde. Søde sager er all over, og det ligger man ekstra meget mærke til når man prøver at holde sig fra dem, haha.

I aften står den på fejring af min søde veninde Emily, som fylder 18 år i dag. Det føles helt vildt at folk i min omgangskreds så småt begynder at fylde 18 år. Kørekort, stemmeret og alle de andre ansvar der fører med dét at blive 18, er bare så utrolig voksent og skræmmende. Jeg har bestemt ikke lyst at blive betraget som en voksen, fordi jeg føler mig langt fra voksen og jeg synes det er utrolig skræmmende at det er mig der fylder 18 om fire måneder. I mit hoved er dét at være voksen forbundet med en masse kedelige pligter, og det er jeg bare slet ikke parat til. Derudover vil jeg ikke miste alle de ting der fører barndommen. Leg, barnlige øjeblikke, livlige fantasier og hvordan alt bare er så enkelt, når man er barn. Min far har det på samme måde, og selvom han snart fylder 53 år, så er han stadig det største barn jeg kender og til tider er han mere barnlig end min kusine på 6 år. Jeg tror ikke på at barndommen bare stopper fordi man fylder 18 år. Det kan den da bare ikke, vel? Jeg tror fuldt og fast på, at hvis man tager sit indre barn med ind i voksenlivet, så bliver livet så meget sjovere og langt mere eventyrligt.

Nu smutter jeg, så jeg kan flyve ud af døren og komme hen og fejre min søde veninde, som nu er helt og særdeles voksen. Eller noget… Selvom hun er så helt utrolig moden, ansvarsbevidst og pligtopfyldende så er hun også den skøreste, barnligste og underligste person jeg kender. Og thank God for at det ikke ændrer sig ligegyldigt om man er 17, 18 eller 53 år.

Billeder fra da den første sne faldt <3