Fortsættelse

En lorte dag

Jeg vågnede i morges af regnen som trommede (…nærmere bankede og tæskede) mine tagvinduer på livet løs. Da jeg efter 5 minutters scrollen gennem Instagram endelig tog mig sammen til at rulle mine gardiner op, indså jeg at det overhovedet ikke gjorde nogen som helst forskel. Det var bælgmørkt udenfor. Og som jeg sad der og kiggede ud i det sorte ingenting samt lyttede til den voldsomme regn, der fik jeg fornemmelsen af, at denne dag ville blive lort. En vaskeægte lorte-dag. En dag hvor håret ikke vil samarbejde, make-uppen sidder som klatmaling, og arrigskab over tøjkrise får en helt ny betydning. Og ja, det endte med at være en lorte-morgen. Og skam også en lorte formiddag. Det eneste jeg kunne koncentrere mig om i skolen, var at det stadig regnede og var mødt ude i skolegården da første modul var færdigt, samt det faktum at når jeg endelig blev færdig med denne skoledag, så skulle jeg hjem og kæmpe med en matematik-aflevering, som jeg på ingen måde vidste, hvordan jeg skulle gribe an.

Som drengene i min klasse siger ”det er en orker” (som betyder, at man på ingen måde har overskud og energi til at gøre det, men man alligevel gør det, på trods af at man ikke magter… Tror jeg. I hvert fald noget i den retning). Ingen tvivl om at jeg havde en ægte orker-dag.

Men da klokken var 13.45 og jeg vandrede ud gennem skoleporten opdagede jeg (til stor glæde) at solen skinnede og himlen var blå. Så jeg smed mine høretelefoner i ørene og begyndte at gå hjemad. Og et eller andet på den tur vendte mit humør 180 grader. Om det var sangen ’El Perdón’ med Enrique Iglesias som spillede i mine ører, solskinsvejret, den blå himmel eller det faktum at jeg havde fri for skole, ved jeg ikke. Men jeg blev simpelthen så munter og glad, at jeg nærmest sang med på de spanske lyriks hele vejen hjem (det skal lige siges at jeg er totalt nørd til spanske lyriks, da jeg hører spansk musik non-stop. Ja jeg ved det godt, det er en lidt underligt). Samtidig så blev jeg også en smule sur på mig selv. Sur over at jeg lod regnvejr og skolearbejde få mig ned med nakken, for det er da for latterligt. Det hører med til hverdagen, og det må man bare accepterer. Også selvom matematik i 2.g til tider kan få dig til at føle helt og særdeles håbløs.

Vi har alle sammen lorte-dage. Og det er også helt okay. Men i morgen får hverken vejret, skolen, lektier eller noget som helst andet lov til at slå mig ud. Det bliver en rigtig god dag. Det ved jeg, fordi det har jeg lige besluttet mig for.

DSC_0797

DSC_0745

DSC_0018

DSC_0784

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fortsættelse