Daniel Wellington / Rabatkode

Væk med kulhydraterne, Maria!

Hej piger,

De sidste 7 dage har jeg prøvet helt og særdeles at ændre på min kost. Ikke fordi jeg spiste usundt, men helt simpelt fordi jeg hader den oppustede fornemmelse jeg har efter at have spist. Det skal lige siges, at jeg er et rigtigt mave-barn; jeg er allergisk over for mælk og er også ekstrem følsom over for næringsfattig mad – som f.eks. brød, pasta og ris, som jo er de rene kulhydrater. Derfor besluttede jeg mig for at tage en uge, hvor jeg udelukkende spiste kød og grønsager og dermed droppede kulhydraterne, for at se om min mave fik det bedre af dét.

Jeg må indrømme at de to første dage var liiiidt underlige og jeg var generelt lidt småsulten. Mit mål om ingen kulhydrater betød nemlig, at jeg måtte skifte min daglige havregrød, som jeg får til morgenmad, ud med frugt i stedet. Derudover spiste jeg ikke en sandwich til frokost, netop for at undgå brød – i stedet lavede jeg i starten af ugen hjemmelavet tun-salat, som jeg havde med hver dag i skolen sammen med et stykke stenalder-brød. Til aftensmad var det bestemt heller ikke noget problem – jeg spiste bare et ekstra stykke kød og lidt flere grønsager i stedet for at spise kartofler, ris og pasta.

Jeg startede med min lille kulhydrat-kur i mandags og allerede onsdag kunne jeg mærke en kæmpe forskel på min mave; jeg var slet ikke oppustet på nogen som helst måde, og jeg havde en helt anden og meget rarere fornemmelse i maven efter at have spist. Min krop vænnede sig hurtigt til den ændrede kost, og jeg har slet ikke været sulten, udover de to første dage, hvor min krop lige skulle balanceres med den nye kost.

Det er utrolig fedt at mærke på sin krop, at man gør noget godt for den. Ingen tvivl om at en kost fyldt med brød, pasta og ris ikke var godt for min mave, og jeg er virkelig overrasket over at kunne mærke så stor en forskel. Dog er jeg ikke fanatisk med min kost, og har derfor aftalt med mig selv at jeg spiser kulhydrater i weekenderne. Jeg har selvfølgelig ingen planer om at proppe mig selv med kulhydrater bare fordi det er weekend, men jeg tror hurtigt at man går død i en kur/kost-plan hvis man er helt fanatisk omkring det. Der skal være plads til lidt løse tøjler en gang i mellem (hvilket også var grunden til at jeg spiste en salat med ris og sushi i fredags) – og desuden går jeg på gymnasiet, hvilket vil sige, at der jo bliver drukket lidt i weekenderne til fester 😉 Der er altså ingen fanatisk kostplan fra min side af!

En typisk dag for mig i denne uge, har set således ud:

Morgenmad: Udskåret frugt (jeg har spist kiwi, ananas, jordbær, blåbær, banan og appelsin) med lidt akacie-honning henover.

Mellem-måltid: Et par gulerødder eller et æble.

Frokost: Hjemmelavet tun-salat med broccolisalat og stenalder-brød til.

Mellem-måltid: Et lille smoothie bestående af banan, frosne jordbær, mælk og chia-frø (som desuden er guldværd, hvis man går op i at få renset ud i kroppen, da de absorberer urenhederne på vej gennem systemet)

Aftensmad: Kyllingesalat, laks- og tunsalat eller bøf med grønsager.

11195250_10206663659496597_1025094843_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Daniel Wellington / Rabatkode