DECADENT

Forårsfornemmelser

Forår er den allerbedste tid på året. Ikke kun fordi det er starten på en lang dejlig sommer, men også fordi at man nyder de små ting i livet meget mere. Når det er sommer, tager man det som en selvfølge at grille (næsten) hver aften, at solen skinner hver dag og at havvandet er en dejlig temperatur. Hvorimod når det er forår, så nyder man de aftner, hvor der bliver grillet, og man nyder de dage, hvor vejret er solrigt, fordi man aldrig ved om vejret er lige så godt i morgen. Generelt, så nyder man alt meget mere. Eller er det bare mig?

I går var det den 26. april, og derfor et år siden jeg blev konfirmeret. Hvor er det altså vildt, så hurtigt tiden går. Jeg mindes den dag som en af de bedste dage i mit liv. Fyldt med søde og rørende taler, dejlig mad, overdådige gaver og skønne skønne mennesker. Jeg håber, at alle dem der er blevet konfirmeret i denne weekend har haft en monsterdejlig dag og nydt det helt fantastiske vejr <3

Jeg har haft en skøn weekend, hvor jeg virkelig har haft den såkaldte ‘forårsrengøring’ på mit værelse. Jeg har planer om snart at lave et indlæg omkring mit loftværelse på 2. sal, da det har været svært at indrette med skråvægge. Resultatet af det er blevet rigtig godt, og jeg glæder mig til at vise det til jer 🙂

IMG_9869

Min søster og jeg fik lækker morgenmad på terrassen i lørdags. Det var så dejligt at vågne op til sådan et fantastisk vejr!

IMG_9887

Et lille billede fra mit loftværelse på 2. sal. Jeg har dejlig udsigt fra min terrasse!

IMG_9947

Et billede af mit meget højtelsket ur. Jeg fik det for et par år siden af mine forældre i fødselsdagsgave, og det er uden tvivl mit ultimative yndlingssmykke!

 

Håber jeres weekend har været lige så god som min <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DECADENT